Hvalpekassen

Duffy har født 9 skønne hvalpe. Læs om hvalpene længere nede på siden:

D. 25/6-2021

Duffy har født 9 skønne hvalpe, 7 hanner og 2 tæver. Alle har det godt og Duffy er en fantastisk mor. 

Denne gang i alle skønne nuancer af "golden", en af de fantastiske egenskaber i Golden Retriver racen.

Hvalpekassen vil løbende blive opdateret, så husk at følge med i takt med hvalpene vokser og udvikler sig. 

D. 9/7-2021

Hvalpene er nu blevet 2 uger - og sikke meget der er sket. De tager alle fint på i vægt, hvilket også ses med de fine runde maver. Derudover har de små fået øjne, selvom synet ikke er der helt endnu, så er de altså søde og slet ikke til at stå for.

Hvalpene har også fået klippet negle, ren velvære. 

De kommende uger bliver sjove, i takt med synet udvikles, kommer der også hørelse. Når de små begynder at høre sig selv og være mere opmærksomme på omverdenen, så kommer der lyd og leg i kassen. Så kommende hvalpekoncerter er vist på programmet ;-)

D. 16/7-2021

3 uger og hold nu op tiden går stærkt. De styrter rundt i hvalpekassen og der er fart over feltet nu. 

De er startet på opblødt hvalpefoder - sikke et hit!

Derudover har hvalpene nu fået deres stamtavle navne, de er alle opkaldt efter sangerinden Duffy's sangtitler; Rain On Your Parade, Oh Boy, Serious, Lovestruck, Please Stay, De Luxe, Hard For The Heart, Sirup & Honey & Endlessly. 

Vi har også haft besøg af Christian Hembo, som har tjekket alle hvalpe igennem. 

D. 23/7-2021

Tiden flyver og der er fart over feltet nu. 9-lingerne har opsagt deres midlertidige lejemål for at flyttet til noget endnu større, hvor der er plads til at boltre sig og med egen privat udgang indhegnet terasse. 

Hvalpene er også blevet intruduceret for forskellige legeting i takt med deres bidetrang udforskes og de små haj-tænder testes af - både på hindanden og legetøjet. 

Derudover har hvalpene fået et gangbræt for at udfordre og træne deres motorik.

Så det er klart, at hvalpene også trænger til en lur efter sådan en flytning ;-) Livet som hundehvalp er hårdt. 

D. 28/7-2021

På fredag bliver 9-lingerne 5 uger, det er slet ikke til at forstå.

Hvalpene bruger det meste af tiden på at spise, lege, sove og blive nusset med - sikke et liv, man skulle være hvalp?
Nogle har lidt sjovere sovevaner end andre, se selv på billede hvor en hvalp sover oppe i "toilettet". Af en eller anden grund er der altid en eller et par hvalpe, som synes træpillerne er det perfekte sovested. 

For at sammenligne hvad der er sket fra de blev født til nu, er der her to billeder af hvalpene samme med deres mor. Man kan godt forstå, at der er ved at være trængsel ved mælkebaren. 

Som nogen måske har bemærket, har vi også haft noget af et uvejr med regn, lyn og torden. God lydtræning til de små, og der var her heller ikke noget at komme efter. De sov allesammen fra det ;-)