Kennel Grejsens Golden

Jeg har gennemført DKK's lovpligtige opdrætter uddannelse

På Grejsens Golden er dyrene højt prioriteret.Vores dejlige ”piger” Enya, Emmeli, Duffy, Andrea og Ester bor sammen med os som en del af familien. Freddy blev en gammel herre på 14 år og er rejst til de evige jagtmarker, og har siden hen fået selskab af både Lyra og Abbi. 
 

Vi er så heldig at bo i omgivelser med en masse dejlig natur, som er præget af skov og sø, en natur som vores golden trives i.

Da vi fik Abbi fra Golden Nordic, begyndte jeg igen at gå på udstillinger og hundetræning. Min kærlighed blev så stor  for den dejlige race, at vi besluttede os for at anskaffe en golden mere, og vores øjne faldt på Lyra fra Touch of Magic.

Mit næste mål blev, at det kunne være spændende at få et kuld hvalpe, derfor valgte jeg at tage på opdrætteruddannelse  i DKK for at få optimalt indsigt i det at opdrætte hunde.

Valget af "GOLDEN" har været det helt rigtige for os. En nem hund at opdrage, en rolig hund og sidst men ikke mindst, en hengiven hund med et hjerte af guld. Kort og godt, en fantastisk familiehund.

Som opdrætter gør vi meget ud af at målrette vores socialisering, så de forskellige udfordringer kommer lige der, hvor hvalpen har mest gavn af dem. Hvalpene bliver udsat for forskellige lyde fra lyd cd, støvsuger, vaskemaskiner, dåser og grydelåg der falder på gulvet, ældre og børn osv.

Vores hunde betyder rigtig meget for os, hvilket også kommer til udtryk på den måde vi har hund og ikke mindst opdrætter hvalpe. 

En golden er en fantastisk ledsager, ven og følgesvend her i livet. Er man nysgerrig på racen og dens egenskaber eller er I interesseret i at vide mere om os og vores hunde, skal I endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi står gerne tilrådighed, hvis i har spørgsmål. 


Tag en tur rundt på vores hjemmeside, og oplev vores kennel og dejlige hunde gennem tekst og billeder.